WEBDESIGN   KONSULENT   REFERENCER   KONTAKT 
 Forside > Webdesign > MiniWebShop

MiniWebShop™

MiniWebShop™ er en meget simpel måde at lave en forretning på Internet, uden de problemer med sikkerhed og udgifter til servere og samkøring af IT-systemer, som dette i større målestok som regel medfører. Desuden kan I nemt selv vedligeholde prislister og varekatalog, med et minimum af oplæring, og helt eller næsten uden hjælp fra andre.

Taurus' har udviklet metoder til at konvertere en prisliste fra f.eks. et Microsoft Excel™ regneark, til en version, der er lige til at lægge ud på Internet. Når en kunde har set jeres MiniWebShop, og har afgivet en bestilling til jer, vil I få en e-mail med bestillingen. Denne e-mail kan herefter hentes ind i f.eks. Microsoft Word™, hvorfra I kan udskrive følgesedler og fakturaer til kunden.

Kundens betaling kan foregå med girokort, bankoverførsel, efterkrav, eller en hvilken som helst anden betalingsform I vælger. Betalingen kommer altså ikke nødvendigvis til at foregå over Internet, og I slipper derfor for bekymringerne om sikkerheden ved denne betalingsform. Hvis I derimod er interesseret i at benytte jer af direkte betaling over Internet, kan det også lade sig gøre.